Undervisning i effektive meditationsmetoder

EMNE

Undervisning i effektive meditations metoder

Meditation handler om din indre guidance. Ved at få ro på indeni og skabe forbindelse til et autentisk lederskab får du autoritet og mod til at træffe de rigtige beslutninger

I denne måned

favicon

Meditation handler om din indre guidance. Ved at få ro på indeni og skabe forbindelse til et autentisk lederskab får du autoritet og mod til at træffe de rigtige beslutninger (som du allerede kender) og overskud til at tænke i anderledes, kreative baner. 'Hvorfor skal jeg meditere?' spørger mange, fordi det er svært at finde tid til noget, der - som meditation - ikke umiddelbart giver mening. Mange vil hellere løbe en tur eller sidde på kontoret i tre timer efter alle andre er gået hjem, fordi det giver mening og point.

Gennem meditations visualisering skaber du hurtigt centrering og jordforbindelse. Når du er fokuseret på din indre sjælelige- og følelsesmæssige forbindelse, vil du være i kontakt med din intuition. For at være stærkt forbundet, har du brug for at forblive centreret og have solid jordforbindelse. Det gør det dig i stand til at give ud af din energi til andre, samt at bruge din intuition som din indre GPS.

I de senere år er meditation blevet en anerkendt og naturlig jordnær aktivitet, som du kan sagtens kan praktisere uden nogle religiøse undertoner og uden at være ekspert i avanceret yoga.

Du bestemmer selv, hvor og hvornår du vil meditere - og meditation er en tilstand man kan nå til i løbet af få minutter. Hvis man sammenligner folk, der har mediteret i mange år med folk, der aldrig har mediteret, kan man se forskelle i den frontale del af hjernen og hjernestammen. Der sker en forandring i stedet i hjernen, som blandt andet styrer opmærksomheden, åndedrættet og hjerterytmen. Allerede efter få meditationer, kan man begynde at se og mærke en forandring. Meditation giver udbytte, når det gælder immunsystemets evne til at danne de antistoffer, som angriber bakterier og virus. I en undersøgelse blev en gruppe personer vaccineret mod influenza. De forsøgsdeltagere, der mediterede, viste sig at være bedre beskyttet mod sygdommen, fordi deres immunsystem producerede flere antistoffer mod influenzavirus. Jo bedre de var til at meditere, jo flere antistoffer producerede de. Samtidig følte de sig bedre tilpas, og var ikke så stressede. Også andre videnskabelige undersøgelser bekræfter, at meditation styrker immunforsvaret.

Meditation er at prioritere dig selv. Meditation er fundamentet i at arbejde spirituelt, fordi det er den frekvens, du skal udvikle for at komme i kontakt med de intuitive sider af dig selv. Hvis du har brug for flere argumenter for at holde fast i din meditationspraksis, så er listen lang: Du tænker bedre, meditation modvirker angst, stress, depression, det styrker hukommelsen, styrker og fremmer vækst i de områder af hjernen, der har med medfølelse og empati at gøre, det øger mængden af grå hjernemasse, og det bedrer kreativiteten. Det sænker blodtrykket og giver en følelse af tryghed og fred.

Meditation sørger for, at berolige nervesystemet og dæmpe hjerneaktiviteten i de områder, der fører til negative reaktioner som angst, stress og vrede, mens de områder, der har med empati og ro at gøre, får øget blodtilførsel. Det spirituelle menneske er et menneske, der er i balance, som fokuserer på det, der fungerer, i stedet for på problemer, og her er meditation en god hjælp. Hvis man vil øve sig i at bruge 'hjertet' i omgangen med andre og sig selv og tænke kreativt og kærligt i sin hverdag, i stedet for at lade sig styre af frygt og vrede, er meditation daglig træning.

Gå videre til næste trin her

Start din undervisning med Sjælesnak og arbejd dig igennem ikonernes rækkefølge

Scroll to Top